Konceptet

Her kan du læse hvad vi kan tilbyde.

Indendørs loppemarked - konceptet

Genbrug og loppeeffekter er blevet en stor trend. Undgå at smide dine gode brugte ting ud. Sælg dem i stedet på vores indendørs loppemarked og tjen en god skilling.

Der er stor chance for at en anden vil have interesse i at købe en eller flere af dine effekter. Find dine gode brugte ting frem fra gemmerne og få os til at hjælpe dig med at sælge dem.​

Booking af plads på loppemarked

Kontakt os på telefon og bestil en stand på vores hyggelige loppemarked. Når tidspunkt er aftalt for dette, skal du blot komme med dine varer, sætte priser på og sætte dine varer op på standen.

Forberedelsen af stand og varer

Når du har bestilt din stand på loppemarkedet, får du udleveret prismærker med stregkoder som passer til din stand. Du skal blot skrive prisen og en kort beskrivelse af varen på prismærket. Herefter kan du sætte det hele til salg i butikken.

Alle reolstande på vores indendørs loppemarked er som udgangspunkt ens, der kan dog tilvælges to ekstra hylder, hvis der ikke er interesse for plads til at hænge tøj op, og omvendt kan hylderne fjernes, så der er primært er bøjlestang, hvis det er bedre for dig.

Hvis du har større effekter kan du også leje en gulvstand på én kvadratmeter.

Du kan komme i butikken så ofte du vil for at sikre, at din stand ser ud, som du gerne vil have den skal se ud.

Pris

Pris pr. stand på vores indendørs loppemarked pr uge kr. 220,00.

Salg af varer kan blive udbetalt når det passer dig. Dog fratrækkes der 15% i provision af det samlede salg. Du skal blot henvende dig i butikken og oplyse, at du ønsker afregning, og beløbet vil blive overført direkte til din konto.

Når du sælger dine brugte ting skal du ikke betale moms - der er allerede betalt skat af dine penge og betalt moms da du købte varen. Vi skal naturligvis afregne moms for vores andel og derfor er alle vores priser, leje af reol og gulvstand m.m., inklusiv moms.

Vi har indendørs loppemarked i Glostrup nær København.

​Vil du booke en stand eller vide mere kan du ringe til os på telefon 44 44 26 00 eller sende os en mail på glostrup@loppelounge.dk.