- Om stand på vores loppemarkeder
Hvordan fungerer leje af en stand i Loppelounge rent praktisk?
Lej en stand
- Lej en stand i vores butik, på telefon 44 44 26 00 eller via bookingformularen
- Når du lejer en stand kan du sætte dine ting op aftenen før, fra mandag - fredag mellem kl. 17-18, lørdag og søndag mellem kl. 14.00-15.00 eller på din første lejedag i løbet af åbningstiden.
- Når du har betalt for din stand får du adgang til vores onlineunivers via din mail.
- Du laver dine prismærker online, og får dem printet ud i butikken.
- Prisen for at leje en stand er f.eks kr. 220 pr uge. Derudover betales der 17% i kommission.
- Lejen for standen betales når du booker i butikken eller på mobilepay inden opstart.
- Standleje kan ikke refunderes.
- Større effekter skal godkendes af personale i LoppeLounge.
Vi tilbyder:
- Nye brugte varer hver dag, hele året rundt.
- Gratis parkeringspladser lige i nærheden.
- Mulighed for at søge på en specifik vare i butikken.
- Central beliggenhed, lige ved Glostrup Shoppingcenter.
- Prøverum med spejle, så du kan prøve dit nye brugt-tøj
- El‐station, hvor du kan sikre dig at det elektroniske udstyr fungere som det skal.
- Fleksible betalingsmåder, herunder blandt andet Dankort, MasterCard, MobilePay, og kontant.
- Indkøbsvogne og indkøbskurve.
- God service - altid.
Lejevilkår ved leje af stand
Varer må kun placeres på standen og ikke i gangarealet eller andre steder uden forudgående aftale.
Det er ikke tilladt at reklamere på standen, i form af visitkort, henvisning til privat kontakt og lignende.
Følgende varer må ikke sælges:
- Fødevarer
- Ulovlige kopierede produkter
- Alkohol
- Tobak
- Våben
- Farlige materialer
- Pornografisk materiale
Vi forbeholder os ret til at fjerne upassende varer fra standende.
Varer uden prismærkning (forsvundne varer) vil blive placeret på en ”LOST & FOUND” reol ved siden af kassen i butikken. Bliver varerne ikke hentet inden for 14 dage tilfalder de LoppeLounge, og vil gå til lokalsamfundet i form af sponsorat til foreninger eller lignende.
Det er kun tilladt at bruge prismærker udleveret af LoppeLounge. Prismærkerne skal udfyldes med en tydelig pris og en kort, læselig og specifik beskrivelse af varen.
Eksempelvis:
Pris: 100 kr.
Beskr: Sort jakke, str. 38 - Vero Moda
Der skal stå både en pris og en beskrivelse på alle prismærker.
Har du brug for at ændre en pris på en vare, skal du påsætte et nyt prismærke. Eventuelle udtværede eller omskrevne prismærker accepteres ikke, idet vi ikke kan være sikre på, at det er sælger, der har rettet på prisen.
Det er ikke tilladt at ændre på standes udformning, det vil sige opsætning af eksempelvis ekstra hylder eller lignende. Det er heller ikke tilladt at stille varer andre steder end på egen stand.
Vi stiller gratis bøjler til rådighed når du lejer en stand.
Oprydning af din stand på loppemarked
Hvis du ønsker hjælp til at holde orden på din stand, kan du få hjælp til dette. LoppeLounge kan sørge for, at din stand ser pæn og ordentlig ud hver dag ved åbningstid. Pris kr. 15,00 pr. dag – gælder i hele lejeperioden.
Sikring af varer når du lejer en stand
Du har mulighed for få 1-2 produkter i aflåst glasmontre ved kassen, hvis du har lejet en reol eller en gulvstand, forudsat at der er plads til i glasmontren.
Hvis du ønsker det, kan du få alarmer til dine produkter. Vi tilbyder mange forskellige alarmer, så du får den største sikkerhed.
Ansvar ved leje af stand
Du er selv ansvarlig for oprydning af din stand på loppemarked. LoppeLounge er ikke ansvarlig for tabte, stjålne eller ødelagte genstande. De solgte produkter kan ikke returneres eller reklameres over, men er købt som beset.
Vi forsøger at undgå tyveri ved brug af butiksdetektiver, alarmer og videoovervågning. I tilfælde af brand eller vandskade er LoppeLounge ikke erstatningsansvarlig. Vi skal derfor henvise til egne forsikringer.
Udløb af lejeperiode
Hvis du ønsker at forlænge din lejeperiode, så er det vigtigt at du hurtigst muligt og senest på sidste dagen inden kl.17 på hverdage, og kl.14 i weekenden, henvender dig til personalet for at leje din stand for en længere periode. Lejeperioden fortsætter ikke automatisk.
Når lejeperioden udløber og din stand skal tømmes skal du kontakte en medarbejder der vil kontrollere varerne der tages med hjem. Derfor må prismærker ikke fjernes fra varene. Der kan blive spurgt om billede-ID eller andet dokumentation.
Du har ansvaret for at gøre os opmærksomme på eventuelle ejendele i glasmontrer og/eller på gallerihylderne.
Din stand skal tømmes den sidste dag i din lejeperiode. På hverdage skal den være tømt senest kl. 17.00, og lørdage, søndage og helligdage skal den være tømt senest kl. 14.00.
Hvis standen ikke er tømt ved udgangen af lejeperioden, vil LoppeLounge tømme standen. Der vil blive opkrævet et gebyr på 200,00 kr. for tømningen. De tømte varer vil blive opbevaret i én uge, hvorefter de vil tilfalde LoppeLounge. Der tages forbehold for eventuelle ekstraomkostninger til bortskaffelse.
Har du brug for at få pakket varerne ned fra en reol kan du bestille LoppeLounge til at gøre dette. Pris 200,00 kr.
Udbetaling af salg
Vi afregner når det passer dig. Det eneste du skal gøre er at komme i butikken så overfører vi direkte på dit dankort, eller anmode om en udbetaling via vores online univers. Beløbet er fratrukket vores kommission på 17%. Dit salg på 85% er momsfrit.
Af sikkerhedsmæssige hensyn opbevarer vi ikke kontanter i forretningen og udbetaler derfor ikke kontant.
Fortrydelsesret & reklamationsret
De solgte produkter kan ikke returneres eller reklameres over, de er købt som beset.
Ejendomsret
Sælgeren indestår for at have uindskrænket ejendomsret og ret til at råde/sælge varerne.
Sikkerhed & Fortrolighed
Vi opbevarer dine oplysninger strengt fortroligt. Vi samarbejder med Politiet i forbindelse med eventuel efterforskning.
Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer og udarbejde tillæg til disse vilkår.
Kontakt LoppeLounge hvis du har spørgsmål. Lej en reol eller lej en stand på loppemarked allerede i dag. Vi har afdeling i Glostrup nær København.
Kontakt os
Ring på 44 44 26 00 eller send en mail på glostrup@loppelounge.dk.